Fraflytning, der holder
Syn, registrering, priser og håndværkere i ét forløb. Lejemålet gennemgås rum for rum på telefon eller tablet, og lejeren kvitterer på skærmen.
Chartek er for udlejere, der vil have styr på deres portefølje, drive den professionelt og gøre hverdagen enklere for både sig selv, lejere og samarbejdspartnere.
Alle beslutninger og al dokumentation samlet ét sted.
Syn, registrering, priser og håndværkere i ét forløb. Lejemålet gennemgås rum for rum på telefon eller tablet, og lejeren kvitterer på skærmen.
Opstår der uenighed, kan I vise, hvad der var aftalt og udført. Flytterapporten bliver forseglet og datostemplet, og alle fotos er knyttet til rummet de vedrører.
Aftaler, håndværkere, økonomi og dokumentation samlet for hvert lejemål. Historikken følger lejemålet, også når lejeren skifter.
Alt, hvad I registrerer i Chartek, knyttes til lejemålet og bliver dér, også når lejeren skifter. Flyttesynet, et besøg undervejs, bilaget fra maleren og byggeprojektet, når lejemålet skal renoveres: det lander alt sammen i historikken, mens I udfører opgaven. I skal ikke arkivere noget bagefter.
Aftalt, udført og dokumenteret - samlet ét sted for hvert lejemål. Syn, besøg, ydelser og bilag bliver liggende i historikken, mens I udfører opgaven, så der ikke er noget at arkivere bagefter. Næste gang lejemålet skifter lejer, ligger det hele klar: indflytningssynet begynder med målerstande og nøgler fra sidste fraflytning, og I behøver ikke lede i mails eller spørge den kollega, der var med sidst.
Fire dele, der hænger sammen, så det, I registrerer ét sted, kan bruges det næste.
Gennemgå lejemålet rum for rum på telefon eller tablet, fotodokumentér standen, og lad lejeren kvittere direkte på skærmen, så I står stærkt, hvis der bliver uenighed.
Chartek fører jer gennem lejemålet rum for rum. Rum, målere og nøgler kender Chartek allerede fra lejemålet, og tallene fra indflytningen står ved siden af til sammenligning. I registrerer standen på materialerne, tager fotos, aflæser målere og tæller nøgler i ét forløb, så intet skal skrives ind bagefter. Lejeren kvitterer på skærmen, og rapporten forsegles og datostemples. Ændres den bagefter, kan det ses, og I står stærkt, hvis der bliver uenighed.
Hvis I vil, kan I give en prisindikation på udbedringerne, mens I står i lejemålet, så lejeren kender beløbet, inden I går hver til sit. Det, lejeren hæfter for, kan modregnes i depositum.
Undervejs i synet tilføjer I ydelser fra jeres eget ydelsesbibliotek, og prisen foreslås automatisk. Antal og pris kan rettes på den enkelte linje, så I har en prisindikation, inden I forlader lejemålet. Det endelige beløb kan modregnes i depositum.
D&V, manualer og produktblade for lejemålets materialer følger lejemålet fra lejer til lejer, så den aktuelle lejer altid har nem adgang til dem. Skal lejemålet istandsættes, giver I nemt jeres håndværkere adgang.
Manualer, produktblade og vejledninger til drift og vedligehold af lejemålets materialer følger med fra lejeperiode til lejeperiode, så den aktuelle lejer altid kan se dem. Når lejemålet skal istandsættes, giver I nemt jeres håndværkere adgang. De ser monteringsvejledninger, tolerancer samt krav til udførelse og dokumentation - arbejdet dokumenterer de selv i Chartek.
Se alle lejemål samlet under deres ejendom, med aktuel lejer og de byggeprojekter, der er knyttet til dem, så I ét sted kan se, hvad der er sket, og hvad der er i gang.
Lejemålene ligger samlet under deres ejendom. På hver række ser I den aktuelle lejer og lejeperiode, ligesom I kan se det, hvis der er et byggeprojekt knyttet til lejemålet. Bag hver række ligger lejemålets historik med alt, der er sket før.
Fortæl, hvad I står med, så viser agenten, hvordan Chartek håndterer det. I kan også booke en demo.